Husorden

Indholdsfortegnelse

 
  1. Vicevært-funktion
  2. Fejl og uorden vedr. installationer
  3. Affald
  4. Altaner
  5. Parkering
  6. Cykler og barnevogne
  7. Badeværelser og toiletter
  8. Spild/griseri/uorden
  9. Støj
  10. Husdyr
  11. Skadedyr
  12. Vaskereglement
   

1. Vicevært-funktion 

-       Foreningen har et eksternt firma tilknyttet, som bl.a. varetager ren- og vedligehold af                   foreningens udvendige områder, vintervedligeholdelse, trappevask m.m..

-       Den eksterne partner refererer direkte til bestyrelsen.

-       Beboere skal altid tage direkte kontakt til bestyrelsen@tbparken.dk ved spørgsmål.

   

2. Fejl og uorden vedr. installationer

 

-       Fejl og uorden ved de i lejlighederne værende installationer til afløb og forsyning med                  elektricitet, varme og vand samt eventuelle andre tekniske installationer skal hurtigst                   muligt bringes i orden.

-       Udgifter hertil afholdes for alle indvendige fejl og mangler direkte af andelshaveren.

-       I tilfælde af alvorlige skader som stormskadevandskade eller brandskade skal                             administrator og/eller bestyrelse altid informeres.

 

3. Affald

 

-      Containerne må kun anvendes til almindeligt husholdningsaffald, som de er beregnet til.  

-      Alle andre ting, der stilles uretmæssigt i containergårdene (kasserede stole,                                      gardinstænger, papkasser, gulvtæpper m.v.) kan renovationsmedarbejderne nægte at                  fjerne, eller vi kan blive pålagt yderligere udgifter til renovation.

-       Containerne må ikke fyldes mere end at låget kan lukkes helt – ellers tømmes de ikke.

-       Madaffald skal fyldes i grønne bioposer inden det lægges i containeren. Slå altid knude på           bioposen med madaffald. Der må ikke komme plasticposer i madaffaldscontaineren.

-       Der kan afhentes bio-poser i vaskeriet på Haraldsborgvej 14 (gavlen blok 43).

-       Foreningen har ingen storskraldsordning, og derfor må beboerne selv sørge for                              bortskaffelse af storskrald. Det må ikke hensættes i containergårdene, kældrene eller                    andre steder på foreningens område.

-       Storskrald kan afleveres på Argo Genbrugsplads, Vestre Hedevej 32, 4000 Roskilde. Som              privatperson er det gratis.

-       Det er også muligt at få afhentet storskrald, såfremt man ikke selv har mulighed for at                 transportere det til Argo. For nærmere information kan man ringe til Roskilde                                 Renovations Transport på tlf. 46 75 75 30. Man betaler selv for brug af denne service.

-       Der kan afhentes poser til tekstilaffald i vaskeriet på Haraldsborgvej 14 (gavlen blok 43).

 

4. Altaner

-       Benyttelse af altaner må ikke være til gene for de øvrige beboere.

-       Der må ikke anvendes kulgrill på altanerne.

-       Ved anbringelse af altankasser og vanding af blomsterne heri skal man tage hensyn til                underboen og værne om facaden.

-       Det er ikke tilladt at male altanerne i andre farver end den vedtagne.

-       Ophængning af tøj, tæpper og lignende må ikke finde sted ud over brystværnet på                      altanerne.

-       Der må opsættes katte-net, som følger retningslinjerne fastsat af bestyrelsen.

-       Der må opsættes markise, som følger retningslinjerne fastsat af bestyrelsen.

-       Der må ikke opsættes andre former for afskærmning på altanen.

 

5. Parkering

-       Der må ikke parkeres foran indgangen til containergården.

-       Der må ikke parkeres foran indgangen til legepladserne.

-       Man skal friholde indkørslerne til brandvejene.

-       Foreningens fællesområder, herunder parkeringspladser, må ikke benyttes til                                  længerevarende henstilling af uindregistrerede motorkøretøjer, campingvogne og                  trailere.

-       Midlertidig henstilling i forbindelse med omregistrering af bil, forestående ferie eller                     lignende er dog tilladt, dog højest i perioder på op til 14 dage. Bestyrelsen kan ved                         overtrædelse foranledige køretøjet fjernet for ejerens regning.

 

6. Cykler og barnevogne

-       Alle seks blokke har cykel kælder til fri afbenyttelse.

-       Af pladshensyn skal kasserede cykler bortskaffes, så de ikke optager unødig plads i                        cykelstativerne eller i kælderen.

-       I blok 41, 43 og 49 er der aflåselige barnevognsrum, hvortil kældernøglen passer.

-       De øvrige blokke har plads til barnevogne i cykelkælderen.

-       Alle bør holde øje med at vinduer og døre i kælderrum og trappeopgange er lukket når              det stormer, regner eller sner.

 

7. Badeværelser, toiletter og afløb

-         Brug af vandhaner og afløb i nattetimerne bør indskrænkes mest muligt af hensyn til                  natteroen.

-         Af hensyn til kloakanlæggets funktion må der ikke kastes vatpinde, klude, vat, bind,                      renseservietter m.m. i toilettet.

-        Der må ikke hældes stegefedt, olie, kaffegrums, stearin og andet, som kan forårsage                      forstoppelse i køkkenafløbet.

 

8. Spild, griseri og uorden

-       Ved spild eller anden form for griseri på trappeopgange, kældergange og øvrige                            fællesarealer må den nødvendige rengøring straks foretages af den ansvarlige beboer.

-       Affald, bohave og andre personlige effekter må ikke henstilles på trappeopgange,                          kældergange eller øvrige fællesarealer.

 

9. Støj

-       Husholdningsmaskiner, herunder f.eks. vaske- og opvaskemaskiner, støvsugere og                         lignende, bør af hensyn til de øvrige beboere ikke benyttes efter kl. 21.

-       Brug af boremaskiner, hammer og andet støjende værktøj må ikke finde sted på                           hverdage før kl. 7 og efter kl. 19, og på lør-, søn- og helligdage må det ikke bruges før kl. 9             og ikke efter kl. 17.

-       Brug af radio, tv, musikinstrumenter m.v. må kun udøves således, at det ikke er til gene for          de øvrige beboere.

-       Ved festlige anledninger anbefales det på forhånd at advisere naboerne herom ved                      opslag i trappeopgangens stueetage.

 

10. Husdyr

-       Det er tilladt at holde mindre, almindelige husdyr. Krybdyr og krybdyr-lignende arter må            ikke holdes, ligesom dyr, der ifølge dansk lovgivning er forbudt at indføre i Danmark,                     heller ikke må holdes.

-       Dyrene må ikke være til gene for de øvrige beboere ved eksempelvis støj, griseri på                        trapper og lignende.

-       Hunde skal holdes i snor.

-       Hunde må ikke luftes på ejendommens græsarealer

 

11. Skadedyr

-       I forsøg på at forhindre rotter, ræve og andre skadedyr i at holde til ved ejendommene er            det forbudt at fodre katte, fugle m.v. fra altanerne og på fællesarealerne.

-       Fugleneg, mejsekugler m.v. bør placeres oppe fra jorden.

 

12. Vaskereglement

-       Foreningen råder over tre vaskerier. Blok 39 og 41 har eget vaskeri i kælderen, mens blok             43, 45, 47 og 49 deler det store vaskeri beliggende Haraldsborgvej 14 (gavlen i blok 43).

-       I vaskerierne er ophængt en elektronisk reservationstavle. Adgang til selve vaskeriet                      (gælder kun Haraldsborgvej 14) og til at bruge reservationstavlen, sker ved brug af en                    elektronisk chip tilhørende den enkelte lejlighed. Hver lejlighed har fået én chip udleveret.

-       I alle vaskerier er opstillet vaskemaskiner, tørretumblere og strygerulle. Benyttelse af                     vaskerierne sker på eget ansvar. 

-       Alle vasketider er af 2 timers varighed med start kl. 07.00, 09.00, 11.00, 13.00, 15.00, 17.00 og            19.00. 

-       Såfremt en reserveret vasketid ikke er taget i brug senest et kvarter efter start, kan                        vasketiden frit anvendes af andre beboere.

-       Maskinerne kan benyttes i tidsrummet mellem kl. 07.00 og kl. 22.00. Udenfor dette                         tidsrum kan maskinerne ikke benyttes.

-       Tørretumblere og strygeruller kan ikke reserveres.

-       Ved alle blokke findes der udvendige tørregårde og indvendige tørrerum i kældrene til fri           afbenyttelse.

-       Tørrerummene er ikke reserveret til bestemte vasketider, men kan frit benyttes. Der                       henstilles til, at man husker at nedtage tørt vasketøj, således at andre kan få plads i                       tørrerummene.

-       Vask må kun foretages af foreningens beboere.

-       Det henstilles, at alle gør rent efter sig i vaskeriet, renser filter i tørretumbleren, fejer m.v.

-       Vaskeriforbruget opkræves sammen med boligafgiften to måneder bagud.

-       Det er muligt at reservere tid online på https://web.vasketur.dk/DB0037/ login-oplysninger           fås ved henvendelse til bestyrelsen@tbparken.dk eller hw@boadm.dk

-       Virker reservationschippen ikke, kontaktes bestyrelsen på bestyrelsen@tbparken.dk eller             hw@boadm.dk

-       Man er ansvarlig og erstatningspligtig for den udleverede chip. Er reservationschippen                 bortkommet, kan der rekvireres en ny ved at sende en e-mail til bestyrelsen@tbparken.dk           eller hw@boadm.dk 

-       En erstatningschip koster 500,- kr. som opkræves sammen med boligafgiften.

-       Hver lejlighed kan kun have en vaskechip tilknyttet.