Ofte stillede spørgsmål


Ventelister

Hvilken plads har jeg på ventelisten?

Alle personer på ventelisten har forskellige ønsker til antal værelser, etage og eventuelt præference for at bo i en bestemt blok. Derfor kan der ikke oplyses nøjagtigt hvad nummer man er på ventelisten, da det afhænger af ens ønsker i forhold til de lejligheder, der sættes til salg.

 

Kan jeg skrive en bekendt op til ventelisten?

Ja, hver andelshaver kan frit opskrive bekendte på foreningens eksterne venteliste.

Klik her for at hente en formular til opnotering

Når formularen er udfyldt kan den sendes med posten eller på mail til Boligadministratorerne.

 

Jeg vil gerne gøres aktiv til større lejligheder?

Du skal kontakte Helle Werliin ved Boligadminstratorerne, som ændrer din status.

 

Jeg er aktiv på ventelisten. Hvornår modtager jeg tilbud med lejligheder?

Svaret afhænger af dine ønsker i forhold til de lejligheder, som sættes til salg. Bestyrelsen kan ikke vurdere hvor mange andelshavere, der forventes at sætte deres lejligheder til salg, og det er derfor ikke muligt at give et svar.

   

Salg af lejlighed

Min lejlighed skal sælges?

For at sætte din lejlighed til salg skal du kontakte Helle Werliin ved Boligadministratorerne A/S, som sætter processen i gang.

Klik her for at hente en vejledning, som beskriver hele processen, herunder hvad du som sælger selv skal gøre. Se under punktet ”Salgsvejledning” på hjemmesiden.

 

Jeg har fået tilbud om køb af en lejlighed - hvordan ved jeg hvilke forbedringer der kommer oven i prisen?

Sælgeren af lejligheden har fået lejligheden vurderet af et eksternt vurderingsfirma. På den baggrund er der udarbejdet en rapport, som beskriver forbedringer og mangler, og hvilken værdi der tillægges eller fratrækkes for de enkelte punkter.

Kontakt sælgeren for at få en kopi af vurderingsrapporten.

   

Diverse vedligehold

Jeg skal have lukket for vandet - hvad gør jeg?

Hvis en blikkenslager udfører arbejde, som kræver, at der lukkes for vandet, gøres det som følger:

 

- Koldt vand lukkes i kælderen. Under hver opgang sidder der haner i kælderens loft til at lukke for vandet.

- Varmt vand lukkes både i kælderen, som beskrevet ovenfor, og på loftet over 3. sal.

 

Sørg for at giv dine over/underboer besked inden du lukker for vandet!

 

Vandtrykket i min lejlighed er lavt?

Undersøg, om filtrene i vandhaner og blandingsbatteri trænger til at blive renset. Lavt vandtryk skyldes som regel ikke foreningens vandforsyning, men noget inde i selve lejligheden.

 

Der kommer varmt vand ud af min kolde vandhane og/eller koldt vand ud af den varme hane?

Start med at undersøg dit eget blandingsbatteri, som kan være årsagen. Hvis ikke det hjælper, skal du have dine overboer og underboer til at undersøge det samme.

Problemet skyldes normalt, at en på din ”vand-streng” har et defekt blandingsbatteri, og så vil alle lejligheder ovenpå hinanden opleve problemet.

 

Min vask eller toilet er tilstoppet?

Du skal selv kontakte et kloakfirma, som kan rense røret for dig. Arbejdet sker for egen regning. 

Ifm. tilstoppede afløb anbefaler vi altid, at man kontakter RTR kloakservice 46757530, da de har det nødvendige udstyr og erfaring med at rense afløb i foreningen.